Fængslet flygter fra psykiatrisk afdeling

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser en 22-årig mand, som er flygtet fra psykiatrisk afdeling på Augustenborg Sygehus. Her sad han fængslet efter et hjemmerøveri.

Han beskrives som 175 cm høj og almindelig til kraftig af bygning. Han har sort hår, som er klippet kort i siderne og noget længere midt på issen. På indersiden af sin højre underarm bærer han en tatovering med sit eget fornavn.

Den 22-årig mand er ifølge politiet kendt for at bære slag- og stikvåben. Hvis nogen ser ham, skal man ikke selv forsøge at gribe ind, men i stedet underrette politiet.

/ritzau/

Indsat flygter fra psykiatrisk afdeling på Augustenborg Sygehus. Han er fængslet efter hjemmerøveri og kendt for at bære slag- og stikvåben, oplyser politiet.

Offentliggjort Sidst opdateret