Fængslet for at sætte ild til butik

En 36-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for forsøg på at futte Spar-købmanden i Hoptrup ved Haderslev af. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Manden blev fængslet efter den grove brandstifterparagraf, fordi der var mennesker til stede i den bygning, hvor købmandsforretningen har til huse.

Manden blev anholdt mandag eftermiddag på en adresse i Haderslev efter tre dages intens politieftersøgning.

Politiet mener, at den 36-årige mand natten til fredag satte ild til nogle papkasser ved Spar-købmanden. Herfra bredte ilden sig til selve forretningen.

Den anholdte boede indtil for nylig i netop Hoptrup, hvor branden fandt sted.

/ritzau/

En 36-årig mand blev tirsdag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at sætte ild til en købmandsforretning i den lille by Hoptrup ved Haderslev.

Offentliggjort Sidst opdateret