Den 42-årige mand, der skød og dræbte sin ekskærestes ny mand med et jagtgevær i et rækkehus på Hyld Ager i Kastrup, er nu fængslet.
Manden har tilstået drabet, men ville ikke tale i grundlovsforhøret i Københavns Dommervagt, hvor han fremstod rolig, men dog tydeligt berørt af situationen.
Han dukkede tirsdag uanmeldt op hos sin ekskæreste, som afviste ham. Men da han opdagede, at hendes ny mand var til stede, trængte han ind og skød ham i hovedet med et medbragt jagtgevær. Offeret var dræbt på stedet.
Forinden var det lykkedes kvinden at flygte ud af huset. På vejen ud havde hun hørt sin ekskæreste råbe "jeg skyder dig faneme".
I dommervagten mente anklageren, at drabsmanden havde overvejet selvmord i afmagt og jalousi. Efter drabet havde han på spejlet i badeværelset med tandpasta skrevet "jeg elsker jer, sorry".
Dommeren varetægtsfængslede den 42-årige i 27 dage.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde