Fængslet for internetsvindel
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Op mod 90 sager om bedrageri, hvor købere aldrig fik bestilte varer førte til retssag, som anklagede udeblev fra. Efter lang tid eftersøgning er mand fra Lolland fængslet.
En 29-årig mand fra Toreby blev torsdag ved et grundlovsforhør varetægtsfængslet i forbindelse med en sag om 80-90 tilfælde af internetbedrageri af typen, hvor folk betaler for en vare og aldrig modtager den. Det er gået ud over folk i hele landet i årene 2015 til 2017.
- Sagen har været færdigbehandlet og afleveret til retten, men manden mødte ikke op til det fastlagte retsmøde og har derfor gennem længere tid været eftersøgt, oplyser afdelingsleder for økonomisk kriminalitet hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kriminalitet, Carsten Høj Hansen.
Ved tidligere afhøringer har den 28-årige tilstået hovedparten af sagerne, og der var i første omgang lagt op til en tilståelsessag. Nu vil der blive sat en ny dato for et retsmøde. I mellemtiden vil manden være varetægtsfængslet.
De mange sager handler om handler via internettet, blandt andet Den Blå Avis, og de enkelte sager er ifølge Carsten Høj Hansen ikke på voldsomme store beløb, men det er det store antal af sager, som gør bedrageriet stort.
Blandt bedragerierne er salg af grafikkort, spillekonsoller, PlayStation, rideudstyr og den kuriøse: En levende hobbyfrø. Der er tale om varer, som var bestilt og betalt hos den 28-årige, men aldrig leveret til køberne.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker