Fængslet for overfald på 13-årig ekskæreste

Foto: BORBERG THOMAS

En ung mand fra Nakskov er blevet varetægtsfængslet for et overfald mod en 13-årig pige.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 16-årig ung mand fra Nakskov blev søndag i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing varetægtsfængslet i fire uger efter, at han lørdag aften overfaldt sin ekskæreste på Nørrevold i Nakskov.

Den 16-årige opsøgte den 13-årige kæreste og gav hende et par lussinger og et knytnæveslag i nakken samt et spark i maven. Når den 16-årige blev varetægtsfængslet, er det fordi, politiet sigter ham for vold mod vidne idet den 13-årige pige har anmeldt ham for et seksuelt overgreb.