Fængslet journalist tilstår at have krænket børn
Retten i Roskilde har onsdag holdt retsmøde om fortsat varetægtsfængsling af en journalist. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ved retsmøde i Retten i Roskilde er der kommet nyt frem i sagen mod en varetægtsfængslet mand.
En journalist tilstår, at han i tre tilfælde har krænket et barns blufærdighed. Desuden erkender han besiddelse af godt 20.000 filer med børnepornografisk materiale.
Det er kommet frem ved et retsmøde i Roskilde onsdag, skriver Ekstra Bladet.
Politiet sigter manden for voldtægt af børn under 12 år i fire tilfælde. Han hævder dog, at der i tre tilfælde var tale om krænkelse af blufærdigheden. Dette straffes langt mildere end voldtægt. Det fjerde tilfælde nægter han helt.
Journalisten har været varetægtsfængslet i flere måneder. Han blev anholdt 20. april, og derefter bestemte retten, at han skulle fængsles.
Ved onsdagens retsmøde er grundlaget for fængslingen blevet udvidet. Der er lagt flere sigtelser til.
Selv ønskede manden og hans forsvarer åbenhed om sagen, skriver Ekstra Bladet.
Advokat Carsten Brix sagde, at rygter kunne blive manet i jorden, og at det også var i hans klients interesse med åbne døre.
Imidlertid bestemte dommeren, at dørene fortsat skal være lukket. Det skyldes hensynet til politiets fortsatte efterforskning.
Tidligere er det kommet frem, at der ifølge politiets opfattelse er en forbindelse til USA.
Ifølge en af de oprindelige sigtelser skulle han via falske profiler have fået mindreårige amerikanske børn til at foretage seksuelle handlinger på sig selv og andre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned