FÆRDSELSKONTROL ENDTE MED TO BETINGEDE FRAKENDELSER
Arkivfoto: Jan Knudsen
.
En ganske almindelig trafikkontrol på Lolland afslørede to forseelser til klip i kørekortet - og i begge tilfælde var det tredje gang, det skete.
Politiet gennemførte tirsdag fra klokken 16.50 til klokken 17.25 en såkaldt uopmærksomheds-kontrol blandt trafikanter på Sædingevej ved Rødby, og det blev dyrt for to bilister, som nu begge står til en betinget frakendelse af kørekortet.
Den ene blev standset og sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen, mens den anden blev målt til at køre 105 kilometer i timen på en strækning, hvor 80 kilometer i timen er det maksimalt tilladte.
De to forseelser udløser isoleret set ikke en betinget frakendelse af kørekortet, men derimod et klip.
Men da det i begge tilfælde var det tredje klip, står begge nu til en betinget frakendelse, oplyser politiet.
Derudover blev en fører af en varebil sigtet for ikke at have mærket sin bil med cvr-nummer.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde