Færdselspoliti er rystet over fart ved vejarbejde
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Fem timers fartkontrol: En million kroner i bøder ved vejarbejde.
Mere end 100 bødeforlæg i timen, hver lydende på fra 2000 til 9000 kroner. Det blev udbyttet af knap fem timers fartkontrol på Sydmotorvejen lige nord for ved Farøbroerne, hvor fartgrænsen er sat ned til 50 kilometer i timen på grund af vejarbejde, det skriver Sjællandske.
- Jeg ryster på hovedet. Vi etablerer fartkontrollen, fordi der er sket mange færdselsuheld omkring vejarbejdet, og nu viser kontrollen os i hvert fald, hvorfor der sker uheld. Folk kører for stærkt, siger Erik Mather, leder af færdselspolitiet på Sydsjælland og Lolland-Falster.
Ved den automatiske fartkontrol med fotovogn blev 3551 bilister målt, og 558 af dem svarende til hver syvende kørte for hurtigt. Der blev uddelt 87 klip og to betinget frakendelser.
Den højest målte hastighed var 156 kilometer i timen, og det fører til et bødekrav på 9000 kroner og betinget frakendelse af kørekortet. Desuden skal der betales 500 kroner til Offerfonden.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde