Branden på "Pearl og Scandinavia" er slukket, og færgen fortsætter formentlig nu til København, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).
- Vi har ikke helt sikre informationer om, hvad der sker nu, men færgen sejler formentlig videre til København, siger vagthavende officer hos SOK.
De danske og svenske søredningstjenester har holdt sig i beredskab til at evakuere passagerne med redningsskibe og helikoptere. Det var planen, at færgen også kunne ankre op uden for Höganäs eller gå i havn dér, så de 650 passagerer kunne gå fra borde.
- Höganäs har ikke rigtigt kapacitet til at modtage så mange passagerer. Så hvis det overhovedet er muligt, så vil færgen sejle til København, oplyser SOK's vagthavende officer.
Branden opstod ifølge SOK's oplysninger i en lastvognstrailer og bredte sig til flere biler. Branden blev slukket af røgdykkere fra skibets besætning.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker