Færgepassager slået ned med sten

En kvinde på vej til færgen i Hirtshals blev onsdag aften slået ned bagfra med en sten, da en røver ville have hendes skuldertaske.

Nordjyllands Politi fortæller, at den 20-årige kvinde var på gangstien mellem byens banegård og færgeterminalen, hvor hun gik og trak en kuffert efter sig.

Pludseligt hørte hun trin bag sig, men i det samme blev hun slået i baghovedet med en sten.

Røveriet skete kort før klokken 20 onsdag aften.

Gerningsmanden snublede på vej væk, da han ville over en skråning og tabte et nøglebundt. Blandt andet var der en nøgle til en scooter.

/ritzau/

Ung kvinde blev slået ned bagfra af røver, der stak af med hendes taske. I flugten tabte han sine nøgler.

Offentliggjort Sidst opdateret