Færre ambulanceudrykninger

Foto: DRESLING JENS

Antallet af udrykninger er faldet, siden sundhedspersonale er begyndt at passe 112-telefonerne i regionen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden maj, hvor Region Sjælland satte sygeplejersker og paramedicinere til at tage imod alarmopkald, er antallet af ambulanceudrykninger faldet med 10 procent. Det skriver Sjællandske i dag.

Benny Jørgensen, der er præhospital driftschef i regionen, mener, at det skyldes den sundhedsfaglige rådgivning. Når folk ringer, viser det sig nemlig nogle gange, at skaden i virkeligheden ikke er så slem, skriver Sjællandske.

Ordningen er i øjeblikket ved at blive evalueret.