Færre kommer til skade i trafikuheld
Foto: Preben Madsen/ Scanpix /Scanpix
Preben Madsen/ Scanpix /Scanpix
Det går tilsyneladende ud over færre personer, når der sker et trafikuheld med personskade i Danmark.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der var flere trafikuheld fra 2010 til 2011 - men alligevel faldt antallet af personskader med 3,4 procent.
Og forbedringer skyldes i høj grad det målrettede arbejde, som Færdselssikkehedskommissionen har foretaget, siger Jesper Sølund, der er dokumentationschef hos Rådet for Sikker Trafik.
Han fremhæver dels holdningsændringer hos trafikanterne og dels en række tekniske forbedringer, som forklaringer på den positive udvikling.
- Køretøjerne er indiskutabelt blevet meget mere sikre med seks airbags, esp (et bremsesikkerhedssystem i biler, red.) og så videre, siger han.
- Og vejene er blevet ændret med rundkørsler, der forebygger sammenstød med 80-90 kilometer i timen, der er fjernet træer i kurver og sat flere autoværn op, siger Jesper Sølund.
I 2011 blev der registreret 3525 færdselsuheld med personskade, hvilket er 0,8 procent flere end året før, hvor tallet var 3498.
4259 personer kom til skade i ulykkerne, hvilket til gengæld er et fald på 3,4 procent fra 4408 i 2010.
Antallet af dræbte i trafikulykker er også faldet. Her fortsætter tendensen ned, så der var 13,7 procent færre dræbte fra 255 til 220 personer.
Det er især ved uheld, hvor alkohol er involveret, at der er færre dræbte. Her falder tallet med 17,2 procent - selvom antallet af spiritusulykker er steget med 5,8 procent fra 530 til 561.
Antallet af færdselsuheld er historisk lavt og helt nede på samme niveau som i begyndelsen af 1970'erne.
Men antallet af tilskadekomne og dræbte er også lavere end i begyndelsen af 1970'erne.
Dengang var der 1,35 tilskadekomne eller dræbte pr. færdselsuheld - i 2011 hedder tallet 1,21.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker