Færre tog mellem Skanderborg og Aarhus efter påkørsel

Togtrafikken mellem Skanderborg og Aarhus H er mandag påvirket efter en personpåkørsel. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En person er mandag blevet ramt af et tog ved Skanderborg Station. Derfor holdt togene stille.

Offentliggjort Sidst opdateret

Togtrafikken holdt mandag stille mellem Skanderborg og Aarhus H.

Det skrev DSB i en melding klokken 12.37, og cirka tre kvarter senere lyder det i en ny melding, at togene igen begynder at køre. Dog vil der være færre tog og længere rejsetid.

Vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi oplyser, at det har fået en melding om, at en person er blevet ramt.

- Vi har en meddelelse om, at en person er ramt af toget, siger Torben Møller.

Personen er i live, men vagtchefen har ikke nærmere om personens tilstand.

Påkørslen skete ved Skanderborg Station.