FAKTA: 11 tidligere ministre skal afhøres af kommission
En demonstration for Tibet i København blev holdt skjult af politiet for den besøgende kinesiske præsident i 2012. En kommission forsøger at komme til bunds i, hvordan politiet fik tanken om at begå indgreb i borgernes ret til at ytre sig. (Arkivfoto) Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
Officielle kinesiske besøg siden 1995 undersøges af kommission. 11 tidligere ministre skal afhøres.
Tibetkommissionen fortsætter fredag sine afhøringer. Den skal undersøge håndteringen af officielle kinesiske besøg siden 1995.
Den har modtaget i alt 182 millioner dokumenter fra en række forskellige myndigheder.
* Kommissionen blev oprindeligt nedsat i 2015. Den undersøgte besøg i 2012, 2013 og 2014.
* Resultatet kom i december 2017. Under præsident Hu Jintaos besøg i 2012 havde Københavns Politi arbejdet med en generel "klart ulovlig" ordre om, at demonstranter ikke måtte være synlige for kineserne. Borgernes ret til at forsamle sig og ytre sig blev krænket.
* Men kommissionen fandt ikke beviser for, at politiet havde fået ordrer eller opfordringer fra andre myndigheder. Dog havde Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) skabt en særlig stemning, som havde inspireret politiet.
* Også i 2013 gjorde politiet sig skyldig i "klart ulovlige" indgreb. Desuden blev Folketinget ført bag lyset. Retsudvalget fik "urigtige, vildledende eller ufyldestgørende" oplysninger i svar og redegørelser.
* Kommissionen blev nedsat på ny i 2018. Opgaven er at lave en supplerende undersøgelse - og at gå længere tilbage i tiden.
* I den første kommission blev der gennemført lidt flere end 70 afhøringer. I anden omgang er over 100 personer indkaldt. Blandt dem er fire tidligere statsministre og syv tidligere udenrigsministre.
* Kommissionen består af landsdommer Tuk Bagger, professor, dr.jur. Michael Hansen Jensen og advokat Ole Spiermann.
Kilder: Tibetkommissionen, beretning, udtalelser.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker