FAKTA: Ansigtsgenkendelse kan hurtigt analysere video
Københavns Politi skal i en pilotperiode afprøve ansigtsgenkendelse i efterforskningen af sager.
Fredag tager Københavns Politi objekt- og ansigtsgenkendelse i brug i efterforskningen af sager.
Det er i første omgang en prøveperiode frem til efteråret.
Læs mere om teknologien her:
* Objekt- og ansigtsgenkendelse er computersoftware, som kan analysere video og billeder for at opdage og identificere ansigter eller genstande.
* I dag skal politiet manuelt se materiale igennem for at finde relevante genstande og personer, mens objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi på kort tid kan hjælpe politiet med at identificere ansigter eller genstande.
* Efterfølgende vil videosekvenserne blive gennemset af det personale, der arbejder med den konkrete straffesag.
* Ansigtsgenkendelsesteknologi anvendes i dag af både myndigheder, virksomheder og private borgere til så forskellige opgaver som adgangskontrol på mobiltelefoner, kundeanalyse i indkøbscentre og eftersøgning af mistænkte i videomateriale.
* Københavns Politi får kun tilladelse til at bruge teknologien i visse alvorlige sager. Det drejer sig eksempelvis om drab, drabsforsøg, grov vold og voldtægt, sager af betydning for statens sikkerhed og i særlige operative situationer som "manhunt".
Kilde: Rigspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned