FAKTA: Cirka 50.000 danskere udsættes for partnervold
Cirka 50.000 danskere har ifølge Justitsministeriets offerundersøgelse 2023 været udsat for vold begået af nuværende eller tidligere partnere inden for det seneste år. (Modelfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Størstedelen af ofrene har været udsat for partnervold mere end én gang inden for det seneste år.
Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd har gennemført offerundersøgelsen hvert år siden 2005.
Den seneste undersøgelse er fra 2023, hvor 13.698 personer er blevet spurgt, om de inden for det seneste år har været udsat for blandt andet vold.
Læs om undersøgelsen her.
* 1,1 procent af respondenterne svarer, at de inden for det seneste år har været udsat for vold af en nuværende eller tidligere partner.
* Spørgsmålet lyder: "Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat for, at din nuværende eller tidligere partner med vilje har skubbet dig hårdt, slået, sparket eller på anden måde udsat dig for fysisk vold?".
* Hvis man overfører de 1,1 procent til landsplan, svarer det til, at cirka 50.000 danskere har været udsat for partnervold.
* 57 procent af ofrene for partnervold er kvinder, mens 43 procent er mænd.
* De personer, der har svaret ja til at have været udsat for fysisk vold, er blevet stillet en række supplerende spørgsmål, blandt andet om psykisk vold.
* Overført til landsdækkende tal svarer cirka 60.000 danskere ifølge undersøgelsen, at de i 2023 har været udsat for psykisk vold af en nuværende eller tidligere partner inden for det seneste år.
* 35 procent af ofrene fik synlige mærker eller skader på kroppen som følge af den fysiske partnervold.
* Flest ofre for partnervold er 25-39 år (42 procent), mens 38 procent er 40-79 år.
* Størstedelen har været udsat for vold mere end én gang inden for det seneste år. 25 procent angiver således at have været udsat for vold to gange, mens 39 procent angiver at have været udsat tre eller flere gange.
* Da spørgsmålene i årets offerundersøgelse er formuleret anderledes end tidligere, er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne årets resultat med tidligere undersøgelser.
Kilder: Justitsministeriets offerundersøgelse 2023, Det Kriminalpræventive Råd og Rigspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker