FAKTA: Derfor blev ponyen slagtet i Tisvilde
En omstridt vurdering fra Det Veterinære Sundhedsråd må bruges som bevis i sagen mod den 24-årige Carl Plum og en 22-årig mand, der er anklaget for at mishandle en pony på stranden i Tisvildeleje i sommer.
Begge unge mænd har erkendt at de dræbte ponyen, men de nægter sig skyldige i mishandling. Læs her, hvorfor de slagtede ponyen.
* Carl Plum har erkendt, at han skar halsen over på ponyen, der var ejet af Plum-familien. I et brev til sin mor, der er blevet offentliggjort på det venstreorienterede internetside modkraft.dk, skriver han, at ponyen spiste af køkkenplanterne og ikke kunne gå sammen med familiens geder.
* Sammen med nogle venner ville Carl Plum spise den til Sankt Hans. Slagtningen blev dog forstyrret af "oprørte forbipasserende", og derfor blev arbejdet ikke gjort færdigt.
* En mand fandt den hovedløse pony på stranden omkring midnat og ringede til politiet. Indvoldene lå i nærheden. Morgenen efter meldte Camilla Plum sin pony savnet, og kort efter blev dens hoved fundet i haven ved hendes eget sommerhus.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde