FAKTA: Det er eksspindoktor mistænkt for i lækagesag
Landsretten har afgjort, at der ikke skal være tiltalefrist for sigtelsen mod Peter Arnfeldt i lækagesag.
Tidligere spindoktor Peter Arnfeldt har krævet, at myndighederne inden tre måneder træffer afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale mod ham eller ej i forbindelse med sagen om læk af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Stephen Kinnocks fortrolige skattepapirer til BT op til folketingsvalget i 2011.
Arnfeldt var dengang spindoktor for den daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Det har landsretten sagt nej til tirsdag morgen og har dermed stadfæstet byrettens afgørelse.
Her er, hvad Peter Arnfeldt er mistænkt for og sigtet for:
* Peter Arnfeldt, daværende særlig rådgiver for Troels Lund Poulsen, tilbød ifølge Ekstra Bladet at lække fortrolige oplysninger om sagen til en af avisens journalister. Det kunne avisen dog ikke dokumentere med båndoptagelser.
* Arnfeldt har ifølge blandt andre skattedirektør Erling Andersen forsøgt at anfægte Skat Københavns frifindelse af Thorning-familien.
* Eksspindoktoren blev i september 2012 sigtet af Københavns Politi for at have lækket fortrolige oplysninger til pressen om statsministerparrets skatteforhold. Han har afvist alle anklagerne.
* Ifølge retsplejeloven har sigtede personer krav på, at der tages stilling til at rejse sag eller frafalde sag inden for en rimelig tid, efter at de har fået at vide, at de er sigtede.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker