FAKTA: Det ved vi om bestikkelsessag fra Nykøbing Falster
Direktøren i it-firmaet Atea står frem og indrømmer, at han er sigtet i stor bestikkelsessag.
Den omfattende sag fra Nykøbing Falster om påstået bestikkelse omfatter 13 anholdte.
Bestikkelsen skal være foregået i perioden 2007-2015.
Læs hvad vi ved om sagen her:
* Seks mænd blev tidligt onsdag 10. juni varetægtsfængslet frem til 2. juli af en dommer i Retten i Nykøbing Falster. De nægter sig skyldige og har kæret fængslingskendelsen til Østre Landsret.
* To af de fængslede er ansat i Rigspolitiet og Region Sjælland og mistænkt for at modtage bestikkelse, mens fire er medarbejdere, muligvis forhenværende, fra to it-firmaer, der har ydet bestikkelse.
* Lørdag stod den administrerende direktør for Atea Danmark, Morten Felding, frem og informerede om, at han er blandt de sigtede. Her understregede han også, at ingen af de fængslede i sagen sidder i Ateas ledelse.
* Ifølge sigtelsen har de to it-firmaer, hvoraf det ene er Atea, stillet mindst en million kroner til rådighed for de offentligt ansatte.
* Pengene er ifølge politiet brugt på rejser til USA og Dubai samt til hotelophold i ind- og udland. Desuden var der lovet et sponsorat til Nykøbing Travbane på 100.000 kroner. IT-firmaet Atea valgte fredag at opsige sponsoratet.
* 1,5 procent af Ateas omsætning med Region Sjælland blev ifølge sigtelsen indsat på kontoen, der blev stillet til rådighed.
Kilder: Politiet, Ritzau, Atea.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde