FAKTA: Fængsel på livstid betegnes som den strengeste straf
Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive løsladt. Nogle livstidsdømte sidder inde i årtier.
I mere end fem år er der ikke blevet løsladt nogen livstidsdømte.
Det fremgår af et svar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som er sendt til Folketingets Retsudvalg torsdag.
Læs mere om livstid her:
* Fængsel på livstid betragtes som landets strengeste straf og er som udgangspunkt en dom til fængsel resten af livet.
* I gennemsnit bliver livstidsdømte dog løsladt efter omkring 15-17 års fængsel.
* Tidligst efter 12 år kan en livstidsfange blive prøveløsladt. Det er Kriminalforsorgen, der træffer afgørelsen efter indstilling fra fængslet, hvor den dømte afsoner.
* Hvis Kriminalforsorgen skønner, at der er fare for ny kriminalitet, kan ansøgning om prøveløsladelse afvises. Dette kan afsoneren indbringe for retten efter 14 år.
* Før prøveløsladelse af en livstidsfange skal der indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om personens farlighed.
* På den baggrund ender nogle fanger med at tilbringe flere årtier bag tremmer. Tre nuværende afsonere har således siddet i over 30 år, viser en opgørelse fra maj 2023.
* Der er ikke blevet løsladt nogen livstidsdømte siden april 2018.
Kilder: Kriminalforsorgen og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker