FAKTA: Kobbertag på Børsen skulle udskiftes
Ritzau Scanpix var mandag til stede i Børsen for at tage billeder af den igangværende restaurering. Tirsdag morgen opstod der en brand i bygningen. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Taget på Børsen, facadens mursten og bygningens sandstensudsmykninger skulle udskiftes og restaureres.
Branden i Børsen sker, mens den historiske bygning er i gang med at blive restaureret, og derfor er pakket ind i stillads.
En proces, der startede i 2022, og som blev muliggjort af en række milliondonationer fra flere fonde og foreninger.
Her kan du blive klogere på restaureringen:
* Restaureringen begyndte i 2022 og var ventet afsluttet senest i 2029.
* Det var udelukkende udvendigt, at bygningen skulle restaureres, og arbejdet var centreret i tre hovedspor: udskiftning af bygningens kobbertag, udskiftning af facadens mursten og restaurering af bygningens omfattende sandstensudsmykninger.
* Det ikoniske spir med drager på skulle ikke restaureres. Tirsdag kollapsede det som følge af branden.
* Arkitektfirmaet Leif Hansen Arkitekter er hovedarkitekt på restaureringen.
* Restaureringen er finansieret af en donation på 40 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond samt donationer på 25 millioner hver fra Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Novo Nordisk Fonden og Realdania. Derudover har Salling Fondene bidraget med 10 millioner kroner.
Kilder: Realdania, Dansk Erhverv.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde