FAKTA: Mand er tiltalt for at bryde ind hos børn og beføle fødder
Anklagemyndigheden går efter forvaringsdom til 22-årig mand, der anklages for krænkelser af sovende børn.
En tidlig forårsmorgen trængte en 22-årig mand ind i et børneværelse i Roskilde, hvor han berørte en sovende pige.
Det mener anklagemyndigheden, der kræver manden idømt forvaring.
Onsdag tages der hul på retssagens første dag ved Retten i Roskilde. Manden er tidligere dømt for lignende forhold, men har anket den dom.
Han er tiltalt for samlet tre forhold i den nye sag. Få overblik over tiltalen her:
* En morgen i april sidste år trængte han ifølge anklageskriftet delvist afklædt ind på et værelse til to sovende piger i en bolig i Roskilde.
* Her skal han have beluret og berørt den ene af pigerne og dermed krænket hendes blufærdighed.
* Ved samme lejlighed skal han have udsat en af pigerne for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, imens hun sov.
* Ifølge politiet filmede manden episoden. Han er derfor også tiltalt for besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år og for blufærdighedskrænkelse.
* Manden er desuden tiltalt for at have skaffet sig adgang til endnu en adresse i Roskilde en tidlig morgen i maj, hvor han befølte og kildede en pige på fødderne og belurede hende, ifølge anklageskriftet.
* Ved det tilfælde er han ligeledes tiltalt for blufærdighedskrænkelse og husfredskrænkelse.
Kilder: Sagens anklageskrift.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker