En mand røvede fredag aften en Fakta-forretning i Jyllinge Centret med en pistol. Han slap væk med dagens omsætning, siger vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Det lykkedes manden at skaffe sig adgang til butikkens baglokale, hvor han truede tre ansatte med en pistol og efterfølgende bagbandt dem med strips.
Det står i øjeblikket ikke klart, hvordan manden lykkedes med at komme ind i butikkens baglokale, siger politiet.
De ansatte slog alarm inden for cirka ti minutter, selvom de var bagbundet. Politiet modtog alarmmeldingen klokken 20.29.
Røveren beskrives som cirka 25 år gammel, omkring 175 centimeter høj og iklædt mørkt tøj med hætte. Han har desuden skægstubbe.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde