FAKTA: Minister kan sløjfe statsborgerskab

To tvillingesøstre sagsøgte den danske stat, efter at de fik frataget deres danske statsborgerskab administrativt.

Det skete, mens de sad i al-Roj-lejren, der er en kurdisk fangelejr i Syrien.

Mandag har Københavns Byret afsagt dom i sagen og frifundet Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Den administrative fratagelse af danske statsborgerskaber blev muliggjort af en lov fra 2019.

Læs om loven her:

* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.

* Det har siden 2002 været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.

* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.

* Formålet med loven var at ramme såkaldte fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.

* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.

* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/