FAKTA: Minister kan sløjfe statsborgerskab

En kvinde, der rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, får sit danske statsborgerskab igen, efter at Udlændinge og Integrationsministeriet havde fjernet det.

Onsdag har Højesteret afsagt dom i sagen og omgjort ministeriets afgørelse fra 2020.

Den administrative fratagelse af danske statsborgerskaber blev muliggjort af en lov fra 2019.

Læs om loven her:

* Reglerne om, hvem der kan opnå dansk statsborgerskab - også kaldet indfødsret - er reguleret i indfødsretsloven. Her fremgår det også, hvordan man kan miste sin indfødsret.

* Det har siden 2002 været muligt for domstolene at tage den danske indfødsret fra folk. Det er flere gange sket i terrorrelaterede sager, at retten har frakendt den dømte sin danske indfødsret.

* I efteråret 2019 vedtog Folketinget en bestemmelse i udlændingeloven. Den muliggjorde fratagelse af statsborgerskab uden forudgående retssag. Fratagelsen var op til ministeren.

* Formålet med loven var at ramme såkaldte fremmedkrigere, som opholdt sig i udlandet. Ved at fratage dem statsborgerskabet kunne man undgå at bringe personerne til Danmark og gennemføre en straffesag mod dem.

* Muligheden for administrativ fratagelse af indfødsretten gælder kun, for så vidt den pågældende ikke gøres statsløs. Vedkommende skal altså have dobbelt statsborgerskab eller mulighed for at opnå statsborgerskab i et andet land.

* Selv om fratagelsen sker uden forudgående domstolsprøvelse, kan afgørelsen indbringes for retten. Det skal dog ske inden fire uger efter afgørelsen.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

/ritzau/