FAKTA: Ny voldtægtslov trådte i kraft i marts
Børn på mellem 12 og 15 år kan ikke sige ja til at have sex med en voksen. Derfor er det ifølge jura voldtægt.
En nu 35-årig mand er som den første blevet kendt skyldig i en ny bestemmelse om voldtægt. Det er sket ved Retten i Helsingør mandag.
Her kan du læse lidt om den nye bestemmelse:
* Den 1. marts trådte en ny bestemmelse om voldtægt af mindreårige på mellem 12 og 15 år i kraft. Den fører samleje med mindreårige under voldtægtsparagraffen, hvis den anden part er 22 år eller ældre.
* Bestemmelsen hører til i straffelovens paragraf 216, stk. 2. Den lyder:
- For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
* Det har før 1. marts også været ulovligt at have samleje med et barn under den seksuelle lavalder på 15 år. Men der var ikke tale om voldtægt, hvis begge parter var enige om det.
* Der er fortsat tale om voldtægt, hvis en person havde sex med et barn under 12 år.
* Ændringen i straffeloven blev vedtaget af Folketinget sidste år.
* Så vidt Ritzau har fået oplyst, er sagen i Helsingør den første af sin slags i landet.
Kilder: Justitsministeriet, elov.dk, danskelove.dk og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker