Fakta om Frihedsmuseet

Der er tidligt søndag morgen udbrudt brand i Frihedsmuseet i København. Tre meter høje flammer hærger museet, der fortæller om den danske besættelsestid under 2. verdenskrig.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Frihedsmuseets officielle navn er Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-45.

* Museet har til huse ved Kastellet i København og blev oprettet i 1957.

* Frihedsmuseet er skabt af modstandsfolk og blev ved indvielsen overdraget til Staten og er i dag en afdeling under Nationalmuseet.

* Den permanente udstilling blev fornyet i 1995 og indeholder genstande fra modstandskampen og krigsbegivenhederne i Danmark fra 1940-45.

* Museet har desuden arkiver med dokumenter, objekter og fotografier.

Kilde: denstoredanske.dk

/ritzau/