Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har den somaliske mand, der fredag aften har forsøgt at dræbe tegneren Kurt Westergaard, tætte forbindelser til terrororganisationen al-Shabaab. Følgende er fakta om organisationen:
* Den fundamentalistiske gruppe al-Shabaab i Somalia er en udløber af to tidligere islamiske grupper i Somalia, nemlig Den Islamiske Union (IU) og De Islamiske Domstole (ICU). Tre elementer har præget udviklingen fra IU og ICU til al-Shabaab.
Ideologisk: IU og ICU kæmpede for at indføre den muslimske sharia-lovgivning med fokus på Somalia. Al-Shabaab kæmper også for at indføre sharia, men er desuden fortaler for en global jihad-ideologi.
Forholdet til terrornetværket al-Qaeda: Al-Qaeda har længe været til stede i Somalia, men havde ingen kendte forbindelser til IU. Al-Shabaabs ledere har selv taget kontakt til al-Qaedas øverste ledelse.
Mulighed for at regere: IU var ikke i stand til at kontrollere noget territorium i længere tid. ICU og al-Shabaab har derimod været i stand til at kontrollere store dele af Somalia i længere tid.
(Kilde: Center for Terrorism Research, Foundation for Defense of Democracies, i Washington.)
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker