FAKTA: Otte ton doping og lægemidler beslaglagt på lager i Kolding
De fem mænd beskyldes for at udgøre en kriminel organisation, der har indsmuglet blandt andet anabole steroider. Det er stoffer med en muskelopbyggende virkning. (Arkivfoto). Foto: Lee Smith/Reuters
Da politiet slog til mod lager i industrikvarter i Kolding, fandt man store mængder illegale præparater.
Fem mænd er ved Retten i Kolding tiltalt for indsmugling af doping, steroider, lægemidler og euforiserende stoffer.
Sagen er af Syd- og Sønderjyllands Politi betegnet som "umiddelbart uden fortilfælde i Danmark".
Få et overblik over sagen her.
* Fem mænd og en kvinde blev anholdt 13. juni 2023 ved en aktion koordineret mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og tyske toldmyndigheder.
* Efterfølgende blev der foretaget en ransagning ved et lager i Kolding, hvor der blev fundet otte ton illegale doping- og lægemidler.
* Tre af mændene er fra Syddanmark, en er dansk statsborger bosat i Flensborg, en anden er tysk statsborger bosat samme sted.
* Kvinden er blevet løsladt undervejs i efterforskningen, og hendes sag behandles særskilt.
* Anklagemyndigheden mener, at de fem mænd udgør en kriminel organisation, hvor de hver især har spillet forskellige roller.
* Den 40-årige har ifølge anklagemyndigheden haft en koordinerende rolle, mens de fire andre har hjulpet med afhentning af præparater, pakning og klargøring af forsendelser.
* Ifølge anklagemyndigheden skal præparaterne være distribueret til et større antal personer i både Danmark og Europa og indbragt mændene en betydelig fortjeneste.
* Anklagemyndigheden kræver 40 millioner kroner konfiskeret hos den 40-årige - svarende til udbyttet fra smugling og salg af de illegale præparater.
* Den 40-årige mand erkender sig delvist skyldig i indsmugling af tre-fire ton lægemidler og besiddelse og salg af flere millioner dopingenheder. De fire medtiltalte nægter at have deltaget i den påståede smuglerring.
Kilder: Retten i Kolding, Syd- og Sønderjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde