En pige ansat i Fakta-forretningen i Lundtoftegade på Nørrebro i København blev søndag truet med pistol og bagbundet med strips af en røver, der stod på lur ved bagindgangen.
- Pigen er dybt chokeret. Hun skal have psykologhjælp, siger den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi, Henrik Vedel.
Røveren, i begyndelsen af 20'erne og af udenlandsk herkomst, tvang pigen til at lægge sig på maven på gulvet og bandt hendes hænder på ryggen. Han tømte en pengeboks med møntruller og forsvandt mellem højhusene i Lundtoftegade.
Politiet var talstærkt i nærheden i forbindelse med et andet røveri mod en tankstation. Muligvis har politiopbuddet skræmt røveren til at smide plasticposen med udbyttet. Politiet fandt posen ud for Lundtoftegade 37. Den vejede mellem 15 og 20 kg.
Sandsynligvis var der en medgerningsmand til røveriet, idet politiet har fundet to sæt fodspor i sneen.
- Derfor opfordrer vi folk i området til at henvende sig, hvis de har set en eller to mænd løbe af sted med en tung pose, siger den centrale efterforskningsleder.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde