FAKTA: Politikere lovpriste politiet efter terrorangreb
I dagene efter terrorattentaterne i København roste mange politikere politiets indsats. Her er, hvad de sagde.
Justitsministeriet fremlagde onsdag aften Rigspolitiets evaluering af indsatsen omkring terrorattentaterne i København 14. og 15. februar. Rapporten afslører ifølge flere iagttagere betydelige mangler og fejl i politiets arbejde.
Disse kritikpunkter står i skarp kontrast til de udtalelser, som politikerne kom med i dagene efter attentaterne.
* 15. februar. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S):
- Jeg vil gerne udtrykke min dybeste respekt for politiets og andre myndigheders store indsats. Det gælder ikke mindst de sårede betjente og deres kolleger, der uselvisk har bragt sig i direkte fare for at beskytte os andre.
* 15. februar. Vestre-formand Lars Løkke Rasmussen:
- Jeg føler stor taknemmelighed for den professionelle indsats, politiet og andre myndigheder har ydet. Ikke bare har det ført til, at den formodede gerningsmand nu er elimineret - det har rimeligvis også minimeret de civile tab. Fem politifolk er blevet såret i deres uegennyttige arbejde. De og deres kolleger har min største respekt.
* 15. februar. Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard (DF):
- Jeg har stor respekt for politiets arbejde, og jeg håber sammen med alle andre, at det lykkes dem at komme helt til bunds i denne forfærdelige terrorsag.
* 26. februar. Justitsminister Mette Frederiksen (S) forholder sig til forslaget om at foretage en uvildig undersøgelse af myndigheders ageren omkring terrorattentaterne, ligesom det skete i Norge efter Anders Breiviks massemord:
- En af de væsentlige forskelle er jo, at vores beredskab virkede. At der er udført et godt stykke politiarbejde, og at der har været styr på situationen.
* 25. februar. Retsordfører Trine Bramsen (S):
- Politiet har gjort et fremragende arbejde under terrorangrebene, fordi de forhindrede gerningsmanden i at trænge ind i bygningen de to steder.
Kilder: TV2
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde