FAKTA: Sådan foregår klagesager mod politifolk

Når civile borgere kommer på kant med loven, bliver sagen efterforsket af det almindelige politi, men når politiet selv er under mistanke, træder andre regler i kraft.

* Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som efterforsker sager, hvor politifolk er mistænkt for at bryde loven.

* DUP kan indlede en efterforskning på baggrund af en anmeldelse eller af egen drift.

* DUP skal også indledende en efterforskning, hvis en person dør eller kommer alvorligt til skade i politiets varetægt, eller hvis personen dør eller skades alvorligt på grund af politiets indgriben. For eksempel hvis politiet skyder en mand.

* DUP har samme beføjelser i efterforskningen mod politifolk, som politiet har i efterforskningen mod civile borgere.

* Når DUP har afsluttet efterforskningen, er det op til statsadvokaten at vurdere, om det tilvejebragte bevismateriale er stærkt nok til at rejse tiltale og indbringe sagen for retten.

* Borgere kan også klage over politifolks adfærd. Det kan for eksempel være uhøflig tale eller overdreven brug af magt.

* I sådanne sager kan DUP udtale kritik af betjenten. Afgørelsen er endelig og kan ikke ankes.

* Finder DUP grundlag for at udtale kritik, kan Rigspolitiet vælge at rejse en disciplinærsag mod betjenten og for eksempel give vedkommende en tjenestebøde eller i grove tilfælde en fyreseddel.

* DUP er ledet af Politiklagerådet, som består af en landsdommer, en universitetslærer i jura, en advokat og to repræsentanter for offentligheden.

Kilde: Retsplejeloven, Den Uafhængige Politiklagemyndighed.