FAKTA: Sådan forløb drabsforsøget på Lars Hedegaard
I 2013 blev Lars Hedegaard forsøgt dræbt. Nu er den formodede gerningsmand angiveligt blevet løsladt i Tyrkiet
Fredag fik debattøren og forfatteren Lars Hedegaard af vide af PET, at den mand, der er sigtet for at stå bag drabsforsøget mod den kendte islam-kritiker i 2013, er blevet løsladt fra fængsel i Tyrkiet.
Her følger en kronologi over hændelsesforløbet i sagen:
* Den 5. februar 2013 lidt efter klokken 11 blev Lars Hedegaard forsøgt skudt uden for sit hjem på Frederiksberg.
* Lars Hedegaard har forklaret, at der blev affyret et skud, hvorefter pistolen klikkede, og det kom til håndgemæng, før gerningsmanden stak af.
* Gerningsmanden havde inden drabsforsøget forklædt sig som postbud for at lokke Lars Hedegaard ud af sit hjem.
* Politiet efterlyste efter episoden en gerningsmand beskrevet som en yngre mand med anden etnisk herkomst end dansk, og som taler dansk uden accent.
* Gerningsmanden skal være kørt op til Lars Hedegaard bopæl i en blå varevogn, som efterfølgende har været af et hovedsporene i eftersøgningen.
* Den 27. april 2014 oplyste politiet, at man fredag den 25. april har tilbageholdt den mistænkte gerningsmand i sagen i udlandet, og at den formodede gerningsmand var anholdt.
* Den 10. oktober kontakter PET Lars Hedegaard og fortæller, at den formodede gerningsmand er blevet sat på fri fod i Tyrkiet.
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker