FAKTA: Sådan kan statsborgerskab frakendes
Det var daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der i 2021 fremlagde et lovforslag om, at også grov bandekriminalitet skal kunne føre til frakendelse af dansk statsborgerskab. (Arkivfoto). Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Statens vitale interesser skal være alvorligt skadet, hvis en kriminel skal miste statsborgerskab.
Retten i Aarhus har tirsdag afsagt dom i en sag om en bandekonflikt, våben og narkotika. Anklagemyndigheden havde krævet, at en tiltalt mand skulle frakendes sit danske statsborgerskab.
* I konventionen om statsborgerskab står, at en person kun kan fratages sit statsborgerskab, når vedkommende har begået handlinger, som er "til alvorlig skade for statens vitale interesser".
* I 2002 blev det lov, at personer kan miste statsborgerskabet, hvis de har opnået det ved svig. For eksempel har givet falske oplysninger.
* I 2004 blev indfødsretsloven ændret. Også mennesker, der har begået for eksempel terrorisme eller landsforræderi eller andre forbrydelser mod staten, kan frakendes statsborgerskabet.
* I 2021 vedtog Folketinget, at også bandekriminalitet kan føre til frakendelse af statsborgerskabet.
* Østre Landsret afviste dog i en dom 12. december sidste år at tage passet fra seks mænd fra Odense. De havde som led i en bandekonflikt begået et råt overfald med kniv mod to modstandere.
* I øvrigt kan Udlændinge- og Integrationsministeriet administrativt fratage personer deres danske statsborgerskab.
Kilder: Retsinformation, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub