FAKTA: Sagen om udstillingen af kvindedrab på Politimuseet
* Udstillingen Kvindedrab In Memoriam består af 12 portrætter af kvindelige drabsofre, som kunstneren Birgitte Skallgård har malet.
* De portrætterede er med en enkelt undtagelse dræbt i perioden 1989 til 2010.
* Efter at Berlingske forrige onsdag omtalte sagen, er der blevet rejst hård kritik af udstillingen helt op på regeringsniveau, blandt andet fordi de pårørende ikke var blevet underrettet inden udstillingens åbning.
* Den manglende kontakt til de pårørende er også blevet kritiseret af Landsforeningen Hjælp Voldsofre.
* Justitsminister Morten Bødskov (S) har udtalt: - Jeg forstår godt, hvis de efterladte oplever ubehag ved at se deres dræbte barn portrætteret som en del af en kunstudstilling på Politimuseet, uden at de var blevet orienteret om det.
* Politimuseet skriver i en pressemeddelelse, at det "beklager de gener, de pårørende har været igennem".
* Politimuseets fremtidige udstillinger bliver nu underlagt en række etiske og moralske retningslinjer, der er ved at blive udarbejdet af Rigspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde