FAKTA: Sager om æresdrab er sjældne i Danmark
En far og søn er dømt for æresdrab på en 44-årig kvinde. Sager, hvor der dømmes for æresdrab, er sjældne.
Vestre Landsret har onsdag dømt en far og søn for æresdrab på en 44-årig kvinde - familiens hustru og mor. Faren er idømt fængsel i 13 år, mens sønnen, der udførte drabet, får fængsel i ni år.
Domme for æresdrab er sjældne i Danmark. Læs her om æresrelaterede forbrydelser og tidligere domme for æresdrab.
* Rigspolitiet definerer æresrelaterede forbrydelser som overtrædelser af straffeloven, "der har forbindelse med kulturelt eller religiøst betingede normer og æresbegreber".
* De æresrelaterede forbrydelser spænder vidt og kan omhandle drab, vold og trusler på livet.
* I nyere tid er der ud over onsdagen kendelse to drabssager, hvor æresbegreber efter domstolenes vurdering har været på spil:
* 2005: 18-årige Ghazala Khan blev skudt ned på åben gade af sin bror foran Slagelse Banegård. Mordet var planlagt af Ghazala Khans far, der mente, at Ghazala Khan tilsmudsede familiens ære, fordi hun uden tilladelse var blevet gift med en mand.
Faren blev idømt en livstidsdom.
* 2002: Den 14-årige Sonay Ahmad Mohammad blev dræbt af sin egen far og fundet drivende i Præstø Havn. Ifølge et brev, som faren skrev, skulle Sonay Ahmad Mohammad dø, fordi hun ifølge faren var vantro. Ifølge familien var hun blevet for dansk.
Faren blev idømt 14 års fængsel.
Kilder: TV2, Berlingske, Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned