FAKTA: Siden 2014 har man kunnet skifte køn juridisk

Tirsdag afgjorde Højesteret, at det ikke er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at en indsat, der er født som biologisk mand, og som siden har skiftet juridisk køn fra mand til kvinde, skal afsone på en mandeafdeling i fængslet.

Tidligere er også byretten og landsretten kommet frem til det samme afgørelse.

Læs om juridisk kønsskifte her:

* Det er muligt at skifte køn i juridisk forstand. Loven, der gør det muligt, blev vedtaget i 2014.

* Det er en mulighed tiltænkt transkønnede, altså personer, der identificerer sig med et andet køn end det, de blev tildelt ved fødslen.

* Ønsker man at skifte køn juridisk, sker det via en ansøgning til Digitaliseringsministeriet, CPR-kontoret. Her skal man give en skriftlig erklæring om, at man ønsker et nyt personnummer, fordi man oplever at tilhøre det andet køn.

* Man skal være fyldt 18 år for at ansøge.

* Et halvt år efter ansøgningstidspunktet skal man skriftligt bekræfte ansøgningen. De seks måneder kaldes i loven for en refleksionsperiode.

* Der er intet krav om, at man skal foretage nogen fysiske forandringer, så ens udseende stemmer overens med det juridiske køn.

* Får man et juridisk kønsskifte, modtager man et nyt sundhedskort, og her vil ens nye cpr-nummer fremgå.

* Man får et nyt cpr-nummer, så de sidste fire cifre afspejler det køn, man skifter til. Kvinders cpr-numre ender på et lige tal, mens mænds ender på et ulige.

* Med det nye cpr-nummer kan man få udstedt nye personlige dokumenter såsom pas, kørekort og fødselsattest, så ens juridiske køn også fremgår heraf.

* I passet står der F, hvis man er kvinde, og M, hvis man er mand. Man kan søge om i stedet at få et X i passet, som viser, at kønnet er uspecificeret.

* Har man skiftet juridisk køn fra mand til kvinde, vil man fremgå som kvinde i offentlige systemer, mens man vil stå angivet som mand, hvis man skifter køn fra kvinde til mand.

Kilder: cpr.dk, CPR-loven.

/ritzau/