FAKTA: Thornings skattesag dag for dag
Ekspindoktor er renset for mistanke om lækage af statsministerens skattepapirer. Her er sagens forløb.
Den hovedmistænkte i sagen om lækage af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) personlige skattepapirer, eksspindoktor Peter Arnfeldt, er mandag renset ifølge Københavns Politi, som har droppet sigtelsen efter Skattesagskommissionens rapport.
Få overblikket over Helle Thornings-Schmidts skattesag og Skattesagskommissionens arbejde her.
2010:
* 23. juni: BT skriver, at Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnock, ikke betaler skat i Danmark. Helle Thorning-Schmidt afviser flere skatteeksperters kritik med, at han "bor og arbejder" i Schweiz og er i Danmark færre end 180 dage årligt. Skat indleder en undersøgelse.
* 16. september: Skat København beslutter, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark. Helle Thorning-Schmidt offentliggør afgørelsen, men ikke den tilhørende sagsfremstilling, fordi den indeholder personlige oplysninger.
2011:
* September: En uge før folketingsvalget bringer BT en historie om skatteafgørelsen på baggrund af de fortrolige dokumenter. Skatteministeriet anmelder lækagen til politiet.
* 10.-11. november: Politiken beskriver, hvordan departementschefen i Skatteministeriet, Peter Loft, deltog i møderne om skattesagen.
* 2. december: Redegørelser fra Peter Loft og Skat Københavns daværende direktør, Erling Andersen, rejser mistanke om, at den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen (V), hans daværende særlige rådgiver Peter Arnfeldt og/eller Venstre blandede sig i afgørelsen. Derfor nedsætter daværende skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) en undersøgelseskommission.
2012:
* 25. august: Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock dementerer i Politiken et rygte om, at Stephen Kinnock skulle være bi- eller homoseksuel.
Rygterne dukkede op i 2010 i forbindelse med skattesagen. Parrets egen revisor, Frode Holm, var ophavsmand til rygtet.
* 28. august: Skattesagskommissionen begynder afhøringerne.
* 23. oktober: Troels Lund Poulsen siger til Skattesagskommissionen, at han først fik viden om sagens endelige afgørelse på samme tidspunkt som Helle Thorning-Schmidt.
Men Peter Loft fortæller siden, at han løbende har holdt ministeren orienteret om sagen.
2013:
* 18. december: Skattesagskommissionen foretager de sidste afhøringer. I vidneskranken sidder tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans daværende departementschef Peter Loft.
Kommissionens afhøringer har strakt sig over 16 måneder, og i alt blev 45 vidner er hørt.
2014:
* 3. november: Skattesagskommissionen afleverer sin beretning til justitsminister Mette Frederiksen (S). Især embedsmændene kritiseres i skattesagen, men hvem der lækkede Thornings skattepapirer er fortsat uvist.
* 1. december: Anklagemyndigheden dropper sigtelsen mod tidligere spindoktor Peter Arnfeldt, som dermed er "renset" ifølge politidirektør Thorkild Fogde.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde