FAKTA: Tibetsagen handler om ytringsfrihed og løgn
Flere end 100 mennesker fik deres rettigheder krænket af politiet under kinesisk statsbesøg.
Tibetsagen drejer sig om myndighedernes håndtering af kinesiske lederes besøg i Danmark. Borgernes ret til at ytre sig og forsamle sig blev krænket.
En udløber af affæren drejer sig om, hvorvidt to mellemledere i politiet har løjet i retten om, hvad der foregik. Straffesagen indledes mandag. De nægter sig skyldige.
I to omgange undersøgte Tibetkommissionen dokumenter og afhørte hundredvis af personer om kinesiske besøg. De væsentligste konklusioner:
* I perioden fra 2002 og frem til 2013 handlede Københavns Politi klart ulovligt ved at forsøge at holde demonstranter skjult.
* Folketinget blev ført bag lyset. Folketinget fik igennem en lang periode "urigtige, vildledende eller ufyldestgørende oplysninger" om, hvad der var sket.
* Udenrigsministeriet tilskyndede aktivt til politiets ulovlige indgreb.
* To tidligere topdiplomater, Friis Arne Petersen og Claus Grube, fik kritik.
Københavns Politi har behandlet et stort antal krav om erstatning:
* Godt 100 personer er tilkendt hver 20.000 kroner, fordi deres frihedsrettigheder blev tilsidesat.
Kilder: Tibetkommissionen og Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker