FAKTA: Vanvidskørsel er hensynsløs og farlig kørsel
31-årig mand kræves straffet for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
En 31-årig mand er ved Retten i Randers tiltalt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
Han sad bag rattet i en sort VW Golf, der sidste sommer tørnede frontalt sammen med en rød BMW med et tysk ægtepar. Parret omkom ved ulykken.
Anklagemyndigheden mener, at den 31-årige har gjort sig skyldig i vanvidskørsel.
Men hvad vil det egentlig sige at være vanvidsbilist? Det kan du læse om her.
Man taler om vanvidskørsel, når der er tale om følgende forseelser:
* Kørsel, der resulterer i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.
* Kørsel, der uagtsomt forvolder betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder.
* Kørsel, der forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
* Særlig hensynsløs kørsel.
* Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel med over 100 km/t.
* Kørsel med mindst 200 km/t uanset hastighedsgrænsen.
* Spirituskørsel med en promille over 2,00.
Køretøjer, der har været anvendt til vanvidsbilisme, kan konfiskeres og bortauktioneres. Det kan ske i kraft af en lov, der trådte i kraft i marts 2021.
De seneste to år er næsten 2000 køretøjer blevet beslaglagt som følge af vanvidskørsel.
Kilder: Justitsministeriet, Rigspolitiet.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde