FAKTA: Vejledning til håndtering af kønsminoriteter
En ny vejledning fra Kriminalforsorgen skal klæde ansatte i fængsler og arresthuse bedre på til at håndtere mennesker, der identificerer sig med et andet køn, end de er født med. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Ansatte i fængsler og arresthuse får nu en vejledning til at håndtere kønsminoriteter såsom transkønnede.
Kriminalforsorgen har udstedt en vejledning for håndtering af kønsminoriteter i sine institutioner.
I vejledningen står der blandt andet:
* Det kan føles nedværdigende og være imod regler for ligebehandling, hvis man ikke benytter en persons relevante personlige stedord. Kriminalforsorgen skal altid bruge det kaldenavn eller stedord, som den indsatte ønsker. Det kan være "hun", "han", "den/de" eller "hen".
* Hvis en indsat, der tilhører en kønsminoritet, ønsker at hemmeligholde sin kønsidentitet, skal personalet håndtere oplysningerne med diskretion.
* Placering af dømte sker som udgangspunkt på baggrund af CPR-nummer og dermed juridisk køn. Hvis en person ikke identificerer sig med sit juridiske køn, beror placeringen på en individuel vurdering.
* Ved placering af den indsatte skal der tages hensyn til personens sikkerhed samt ro og orden i institutionen. Kønsminoriteter isoleres ikke som udgangspunkt, men skal kunne fungere i fællesskab med de andre indsatte.
* Undersøgelser med afklædning skal foretages og overværes af personer af samme biologiske køn som den indsatte. Hvis en indsat ikke ønsker at oplyse sin kønsidentitet, må der kropsvisiteres efter det juridiske køn. Man må ikke afklæde en indsat med henblik på at fastslå kønnet. De konkrete tilfælde skal håndteres hensynsfuldt.
* Indsatte har ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig bistand. Det inkluderer behandling i relation til kønsskifte.
* Overværes mobning, chikane eller lignende, skal personalet altid aktivt stoppe adfærden og behandle episoden efter institutionens retningslinjer.
* Ansvaret for indsattes sikkerhed, herunder indsatte med en kønsminoritet, påhviler Kriminalforsorgen.
Kilde: Kriminalforsorgen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker