Det er giftig røg, der omslutter Store Andst efter lørdagens eksplosionsbrand, oplyser Falck.
- Vores folk på stedet siger, at der er giftig røg, formentlig fra fyrværkeri og flamingo, siger Tamara Faigh, der disponerer slukningsarbejdet fra Falcks Vagtcentral i Kolding.
- Vi har fået oplyst, at seks til otte bygninger er skadet af eksplosioner, men vi har ingen oplysninger om, at nogen skulle være kommet noget til, siger hun og tilføjer:
- Vi råder folk til at gå ind og lukke døre og vinduer.
Der er foreløbig ikke taget stilling til, om den lille landsby skal evakueres.
Et øjenvidne fortæller til Ritzau, at gavlen på den ene af kasernebygningerne er blæst af og landet oven på en bil.
Flere ruder i byens huse skulle desuden være knust.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker