Støvsugere og affugtere er på overarbejde hos Falck. 685 opkald er det foreløbig blevet til - primært fra husejere med oversvømmede kældre. Opgaverne er så mange, at det har været nødvendigt at hente hjælp hos virksomheder i Jylland, ligesom et firma i Tyskland assisterer.
Kommunikationsdirektør Louis Honoré siger, at ingen i Falck kan huske en lignende situation.
- Vi har haft snestorme, som, når det angår det trafikale, har været langt værre. Men når det kommer til regn, er der ingen der kan huske, at det har været så slemt, siger han.
Med udsigt til endnu mere regn natten til mandag opfordrer han folk til at bevæbne sig med tålmodighed.
- Alt mandskab er indkaldt og vi har samtidig entreret med virksomheder i Jylland og også med et firma i Tyskland, der stiller mandskab og materiel til rådighed. Alligevel må man være forberedt på, at det kan tage noget tid, før vi er fremme, siger Louis Honoré.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned