Aftenens og nattens kraftige regnskyl ramte tilsyneladende Lolland og Falster på nogenlunde samme tid. I tidsrummet mellem klokken 00.45 og 01.00 begyndte de første meldinger om oversvømmede veje og kældre i hvert fald at tikke ind hos Falck, og det meldinger, der kom fra både Nykøbing, Holeby, Sakskøbing og Maribo, fortæller lederen af Falcks vagtcentral i Holbæk, Lasse Aunfelt.
- Det kom på én gang og meget voldsomt i et bredt bælte, siger han.
På Sydmotorvejen ved Sakskøbing måtte Falck blandt andet rykke ud med slamsugere i forsøget på at få vandet væk fra vejbanen. Ifølge vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi Søren Østervig var afkørslen i sydgående retning derfor spærret fra omkring klokken 01.30 til klokken 6.00.
Herefter kørte Falck videre til Nykøbing, hvor der ved underføringen på Vesterskovvej ved Banegården også stod vand. Omkring klokken 7.00 skulle vandet dog være blevet pumpet væk, lyder det fra Lasse Aunfelt.
Derudover havde Falck omkring klokken 7.30 fået meldinger om syv kældre, der stod under vand. Herunder en kælder hos en børnehave i Skelstrup og en kælder, tilknyttet et autoværksted i Nykøbing.
- I løbet af natten har vi derfor været rundt flere steder for at besigtige skaderne og sætte leverandører på, som kunne være med til at afhjælpe problemet, siger Lasse Aunfelt.
Han forventer i øvrigt, at der i løbet af dagen vil komme flere henvendelser fra borgere eller virksomheder.
- Når vi har haft et sådan regnskyl, vil der typisk være flere, der først opdager vandet i kælderen, når de står op her til morgen, eller når de kommer hjem fra arbejde, lyder det fra vagtcentrallederen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde