Faldskærmsudspringer ramte tilskuer

Foto: Redningsfolk var på flyvepladsen kort efter ulykken. Foto: Claus Hansen

To personer indlagt med lettere kvæstelser efter ulykke på Lolland-Falster Airport.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et faldskærmsudspring udviklede sig lørdag formiddag dramatisk, da en udspringer under landingen ramte en tilskuer.

Ulykken skete klokken 10 på Lolland-Falster Airport ved Holeby i forbindelse med et faldskærmsarrangement.

Ifølge vagtchefen ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi pådrog både faldskærmsudspringeren og tilskueren sig lettere kvæstelser og blev kørt til skadestuen på Nykøbing F. Sygehus.

- Vi er i gang med at undersøgelse de nærmere omstændigheder ved hændelsen, oplyser vagtchefen.