Falsk alarm sendte betjente til Københavns Hovedbanegård
Et mistænkeligt forhold satte gang i politiaktion på Hovedbanegården. Det viste sig at være falsk alarm.
Et mistænkeligt forhold fik torsdag Københavns Politi til at rykke talstærkt ud til Hovedbanegården i København.
Der var dog tale om falsk alarm, og aktionen er afsluttet.
- Vi har nu undersøgt det mistænkelige forhold. Det har heldigvis vist sig at være en grundløs mistanke, og derfor er vi færdige med vores arbejde på Københavns Hovedbanegård, lyder det på Twitter klokken ti.
Det mistænkelige forhold blev anmeldt klokken 08.30, fortæller vagtchef Henrik Stormer.
- Vi var færdige på stedet klokken 09.47, siger han videre.
Vagtchefen ønsker ikke at oplyse, hvad det mistænkelige forhold præcis dækker over.
Indsatsen har ikke haft indflydelse på togtrafikken.
Der har også været politi til stede andre steder i København. Blandt andet har der været udrykninger nær Langebro og Knippelsbro.
En betjent på Hovedbanegården har ifølge Ekstra Bladet oplyst, at der har været en bombetrussel.
Det ønsker Henrik Stormer hverken at be- eller afkræfte.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde