- Jeg vil gerne anmelde en bombe på Frederikssunds Station. Hej.
Sådan lød den kortfattede melding, som politiets alarmcentral modtog torsdag klokken 17.45 fra en mønttelefon på S-tog-stationen.
Politiet rykkede herefter ud med bombehunde, men efter halvanden times søgen stod det klart, at bombetruslen var falsk.
- Men vi tager det meget alvorligt, for det er altså rigtig mange mennesker, han generer med det her, siger vagtchef Hans Gosvig ved Nordsjællands Politi.
Politiet skal nu i gang med at gennemgå videoovervågning fra stationen i håb om at finde frem til manden bag bombetruslen.
- Han talte dansk uden accent og ringede altså fra telefonen på stationen klokken kvart i seks, så hvis nogen har oplysninger om, hvem han er, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger vagtchefen.
Politiet ophævede afspærringen kort efter klokken halv otte, så de mange rejsende fra endestationen på linje H og C kunne komme videre i torsdagens aftenprogram.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned