Af Jakob Poulsen og Marta Gramstrup Rasmussen
Kort før midnat onsdag aften kørte politiet samt flere brandbiler forgæves med udrykning til en adresse i Strandgade i Nykøbing, fordi en ukendt anmelder via 112 havde slået alarm og fortalt, at det brændte på stedet.
Da brandfolkene nåede frem, kunne de dog konstatere, at der hverken var røg eller flammer, og at anmeldelsen var falsk. Men falske anmeldelser hører heldigvis til sjældenhederne. Det fortæller beredskabschef i Guldborgsund Redningsberedskab, Peter Søe.
- Det er ikke særligt tit, at vi får anmeldelser, der kan betragtes som falske. Umiddelbart er denne her den første, vi kan komme i tanke om, at vi har fået i år, siger Peter Søe.
Det sker dog relativt ofte, at borgere ringer og anmelder en mulig brand, fordi de på afstand, eksemplevis mens de kører forbi på motorvejen, kan se et orange skær i det fjerne, som kunne ligne en brand. Og den slags anmeldelser er helt i orden.
- Det er selvfølgelig fint nok, og det skal man endelig fortsætte med at gøre, også selvom vi kommer ud, og der ikke er nogen brand. For hellere køre ud en gang for meget, end en gang for lidt. Det samme gælder, hvis man eksempelvis kører over en bro og ser noget nede i vandet, der kunne ligne en olieforurening. Det er også helt i orden, for ellers ville vi måske ikke få anmeldese om det den dag, der måske er en reel forurening, siger beredskabschefen.
Han opfordrer derfor borgerne til fortsat at være opmærksomme og ikke tøve med at anmelde det, hvis de eksempelvis mener at have set en brand.
- I sidste ende kan det jo betyde forskellen på, om vi når frem i tide og får reddet menneskeliv eller ej, slutter Peter Søe.
Men anmeldelser, hvor anmelderen på forhånd ved, at det er falsk alarm, er ikke velkomne - og i øvrigt er de også strafbare.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker