Falske indsamlere er nået til Lolland
Arkivfoto.
Mænd indsamler på vegne af handicappede børn. Politiet advarer om, at de ikke har rent mel i posen.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i løbet af ugen advaret på Twitter om indsamlere, der under falsk påstand indsamler til døve børn.
Tidligere har det foregået i Vordingborg, Slagelse og Skælskør. Nu er det nået til Lolland.
I går eftermiddag stillede to mænd med sydlandsk udseende sig i Østergade i Maribo og oplyste, at de var i færd med en indsamling til døve børn.
Da en af de forretningsdrivende oplyste, at der blev ringet til politiet, forsvandt de to mænd.
De beskrives som 25-30 år og talte et fremmedsprog.
I Nakskov foregav en mand i går, at han var i gang med en indsamling til handicappede børn i Krøyers Gård.
Han blev anmeldt til politiet, men var væk da ordensmagten kom.
Der var tale om en dansktalende mand i alderen omkring 45-50 år.
Det vides ikke om de to sager på Lolland har en sammenhæng.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde