Falske soldater lokker penge ud af danske kvinder
En række danske kvinder er i den seneste tid blevet lokket til at overføre penge til personer, der på internettet giver sig ud for at være amerikanske soldater udstationeret i Afghanistan.
Rigspolitiet advarer mod kontakt med de falske soldater via Facebook eller forskellige datingsider.
- De pågældende bedragere giver udtryk for at være i en situation, der kun kan løses med penge, siger vicepolitiinspektør Johnny Lundberg fra Rigspolitiets Nationale IT-efterforskningssektion.
- Det er en form for svindel, som man også har oplevet i flere andre europæiske lande, fortæller han.
I nogle tilfælde har der udviklet sig kærestelignende forhold med kontakt på både e-mail og telefon, og det har virket så troværdigt, at det har fået kvinderne til at overføre penge til de falske soldater.
Politiet anbefaler, at man ikke går i dialog med personer, der kan tænkes at være med i denne form for bedrageri eller på nogen måde udleverer personlige oplysninger eller overfører penge til dem.
De overførte penge kan typisk ikke tilbageføres og må anses for tabte.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker